Om os menu

Vi søger en målrettet projektleder til Nordea Ejendomme

  • KBB_kalvebod_brygge_web

Er du på udkig efter en spændende og udfordrende projektlederstilling med selvstændigt ansvar for egen ejendomsportefølje? Så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet

Som projektleder i Nordea Ejendomme bliver din primære rolle at varetage alle indretnings- og byggeopgaver og sikre vedligeholdelse af de ejendomme, der indgår i din portefølje.

Du skal sikre, at kontakter og netværk med rådgivere, entreprenører og bygningsmyndigheder vedligeholdes og udbygges. Du vil blive et essentielt bindeled og skulle samarbejde og forhandle med både lejere og rådgivere samt deltage i møder med lejere.

Du vil blive ansvarlig for at udarbejde prissætning af indretnings- og ombygningsforslag ved udlejninger i samarbejde med vores udlejningschefer, hvor du ligeledes skal forhandle og indgå entrepriseaftaler med fag-, hoved- og totalentreprenører, og efterfølgende stå for gennemførelsen af byggeopgaverne som bygherre. Ligeledes vil du i samarbejde med vores investeringsafdeling arbejde med udvikling og optimering af ejendommene, herunder konvertering af erhvervsejendomme til boliger.

Andre opgaver:

  • Sikre at kvalitet og økonomi hænger sammen og afrapporterer budgetopfølgning
  • Følge projektet i praksis med løbende kontakt til og besøg på byggepladsen, hvor du fører overordnet tilsyn og følger op på, at alt løber efter aftale
  • Følge op på rådgivere, entreprenører og evt. andre underleverandører og sikre, at aftalte betingelser overholdes

Dine kvalifikationer

For at blive en succes i stillingen lægger vi vægt på, at du:

  • Er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende – gerne med en baggrund som entreprenør eller bygherrerådgiver med byggepladserfaring
  • Har erfaring som entrepriseleder eller projektleder
  • Taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk

Derudover er godt købmandskab og gode forhandlingsevner suppleret med veludviklede kompetencer inden for kommunikation, ledelse og samarbejde samt overblik og handlekraft vigtige egenskaber for at lykkes i jobbet.

Yderligere information og ansøgning

Du tilbydes en spændende stilling med både ledelsesmæssige og faglige udfordringer i en virksomhed med en stærk markedsposition og konkurrenceevne samt ambitioner om markant vækst.

Du kan læse mere om Nordea Ejendomme på www.nordeaejendomme.dk

Få mere info om stillingen venligst kontakt Kent Traulsen på kent.traulsen@nordeaejendomme.dk eller på mobil nr.: 6122 4543.

Send din ansøgning til kent.traulsen@nordeaejendomme.dk, vi indkalder løbende til samtaler.


https://www.nordeaejendomme.dk/vi-soger-en-malrettet-projektleder-til-nordea-ejendomme/