Lejeboliger

Nordea Ejendomme administrerer centralt beliggende og velindrettede lejeboliger flere steder i Danmark. Du har her på siden mulighed for at se ledige lejemål samt for at skrive dig op til en lejebolig ved at udfylde vores ansøgningsskema under Lejeboliger.

Stort apparat, men nærværende

Vi er en af landets førende udbydere af erhvervslejemål og lejeboliger. Vi dækker hele værdikæden, når vi taler lejeboliger. Det vil sige alt fra investering, udvikling og udlejning til den daglige vedligeholdelse og administration.

Vi er altså et stort apparat, men vi sørger samtidigt for at være tætte på vores lejere ved at have faste viceværter og administratorer tilknyttet vores ejendomme. Du kan således altid få fat på en medarbejder, der kender den enkelt ejendom ud og ind.

Du finder relevante kontaktpersoner for hver ejendom under Ejendomsportefølje.

Løbende nye lejeboliger til listen

Vi sørger løbende for at udvikle og tilpasse vores ejendomsportefølje til markedet. Dels ved køb, salg og udvikling af vores eksisterende ejendomme samt opførsel af nye ejendomme i samarbejde med vores forskellige investorer, entreprenører og lejere.

Det betyder, at der løbende kommer nye ejendomme på listen over lejeboliger, du kan skrive dig på venteliste til.

Nordeas kunder har fortrinsret

Alle kan skrive sig op til en bolig hos Nordea Ejendomme, men da vi er en del af Nordea-koncernen vil kunder i Nordea Liv og Pension og dernæst børn af kunder i Nordea Liv og Pension have fortrinsret til mange af lejeboligerne i vores portefølje.

Når du klikker dig ind for at udfylde ansøgningsskemaet til Lejeboliger, vil det typisk være markeret hvilke boliger, vores kunder har fortrinsret til.

Spørgsmål til vores lejeboliger?

Har du spørgsmål til vores lejeboliger eller til ventelisten er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på info@nordeaejendomme.dk eller på telefon 43 33 80 00.


https://www.nordeaejendomme.dk/om-nordea-ejendomme/lejeboliger/