Erhvervsfællesskabet på Dybendal Allé 12 ligger på 1. sal, med mulighed for at leje et eller flere kontorer i størrelser fra 24 m2 og opefter.
Der er mulighed for at leje sekundære arealer til f.eks. showroom, atelier, arkivrum eller lign.
Fællesarealerne i tilknytning til lejemålene rummer frokoststue med tekøkken samt møderum.
Erhvervsfællesskabet henvender sig primært til mindre virksomheder, der ikke har det store arealbehov, og for hvem fleksibilitet og effektivitet i lejeforholdet er nøgleord. Konceptet betyder, at det er muligt at etablere sig for relativt lave omkostninger.
Ejendommen ligger i Klovtofte Erhvervsområde - tæt ved IKEA - og lige ved motorvejsnettet. Der er fuldt udbyggede offentlige trafikforbindelser.